Partikler, partikler, partikler
Det er lovpligtigt at beskytte miljøet, både indenfor og uden for fabrikkernes lokaler. Dette gøres ved, at man tager hånd om den skadelige olierøg, olietåge eller støv, der er skabt omkring maskinerne.
Industriel forurening kommer i forskellige størrelser
Olietåge, olierøg og støv er forskellige former for luftforurening fra bearbejdningsprocesser. De varierer i mængde og partikelstørrelse. Nogle er små som vira, mens nogle er store som melkorn. Uanset størrelse kan de påvirke dit og dine medarbejderes helbred samt din virksomheds rentabilitet.
Partiklerne bliver mindre og mindre
For mange år siden gjorde industriel luftforurening arbejderne og deres omgivelser beskidte, men på grund af langsommere omdr./min. og lavere kølevæsketryk, var partiklerne sandsynligvis større end de er i dag.
Vores erfaring er, at luftforureningsniveauerne fra moderne maskiner er højere. Forureningen indeholder også en enorm mængde meget små partikler. Luften er måske ikke synligt snavset, men den er absolut ikke ren. Derfor er der brug for højt ydende luftrensningsfiltre.
For jo mindre partiklerne er, jo dybere ind i kroppen kommer de…
Hvad indånder vi på arbejdet?
Da vi indånder 11.000 liter luft hver dag og tilbringer ca 1/3 af dagen på arbejdspladsen, indånder vi altså 3.700 liter luft der. Derfor skal risikoen for dårlig inde luft på arbejdspladsen ikke forsømmes!
Hvorfor indånde forurenet luft?
Hver dag drikker vi mindst 1,5 liter væske, mens vi indånder hele 11000 liter luft. Du ville jo aldrig drikke snavset vand, så hvorfor skal du acceptere at indånde forurenet luft?
Hvad er forskellen på olietåge og olierøg?
Hvad er olietåge?
Olietåge består af luftbårne oliedråber. Størrelsen af disse varierer fra 1 til 10 μm. Det betyder, at de har samme størrelse som bakterier. Olietåge dannes normalt i flere processer, hvor der anvendes olie eller oliebaseret kølemiddel. Det er ofte i fremstillingsindustrien, olietåge opstår, når væsker anvendes som kølemiddel, til smøring eller fjernelse af spåner, f.eks. under drejning, fræsning, slibning og boring. Du kan også støde på olietåge i plastindustrien, gummi- og tekstilindustrien, partsvaskere, i stål og valseværker og i forbindelse med hærdning (induktion).
Mængden af olietåge i luften måles i mg / m3. Forskellige lande har forskellige emissionsgrænseværdier for, hvad der tillades i et værksted. I Danmark er grænsen 1mg/ m3.
Hvad er olierøg?
Ligesom olietåge består olierøg af luftbårne olie- dråber. Forskellen er, at disse partikler er mindre end olietågepartiklerne. Størrelsen af olierøgspartiklerne ligger i området fra 0,1 til 1 μm. Olierøg kan nogle gange have en blålig farve og opstår, når maskiner arbejder med høje hastigheder og/eller bruger højt kølevæsketryk. Det kan også forekomme under smøring eller under varmeudvikling fra fremstillingsprocesser. Olie- røg kan også opstå i andre industrier som forarbejdning af fødevarer, gummi-, plast- og tekstilindustrien.
Olierøgen måles også i mg / m3. Det er ikke urealistisk, at bare én maskine i et værksted sender 6 tønder olie ud i luften hvert år. Grænseværdier for det tilladte er det det samme for olierøg og olietåge.
Hvordan håndteres støv?
Støv består af luftbårne partikler op til 100 mikron, hvilket svarer til en tiendedel millimeter. Større partikler, der ikke er luftbårne, betragtes også som stofpartikler.
Hvordan håndteres det?
Når man designer et støvfilter system, er der mange ting, der skal tages i betragtning, blandt andet:
• Hvilken luftstrøm behøves?
• Hvad støvindhold har vi?
• Er det eksplosivt?
Processen vil være den mest energieffektive og effektive, hvis den er indkapslet.
Lovgivning om udsugning
Miljøministeriet har skærpet kravene i Maskinværkstedsbekendtgørelsen omkring processerne ved brug af køle-/smøremidler. Og de skærpede krav til installation og overvågning af filtre, har også indflydelse på arbejdsmiljøet.
Udledning af olietåge
Udleder du olietåge fra brug af køle- og smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling og slibning, skal du overholde følgende emissionsgrænseværdier:
• 5 mg/m3 for vegetabilske olietågeaerosoler
• 1 mg/m3 for mineralske olietågeaerosoler
Filter med mindst 99% renseeffektivitet
Filtret, der skal anvendes ved metalbearbejdning med brug af køle/smøremidler, skal være egnet til filtrering af olietåger med en effektivitet på mindst 99%, hvis man vil undgå, at der skal laves kontrolmåling.
Dette opnås ved at benytte et HEPA H13 kvalitetsfilter. Man har dog stadig mulighed for at få lavet en måling, som viser, at man overholdermiljøkravene på max 1 mg/m3.
Brug for hjælp?
Kontakt os på 4656 4343
Vi hedder Kjeld, Ole og Niels og vi sidder klar til at hjælpe uanset hvilken udsugnings-løsning, du har behov for.
Book et møde
Ønsker du besøg eller vil du holde mødet digitalt?
Uanset dit valg, taler vi gerne optimal udsugning med dig. Udfyld nedenstående.
Henrik Thomassen
Telefon: +45 46 56 43 43
Mobil: 30 43 10 71
E-mail: hth@avsdanmark.dk